|
Bemærkelsesværdigt
kursskifte i Dansk Taxi Forbund
I ankesagen for Højesteret om
kontokørsel i Sønderborg Taxa har
Dansk Taxi Forbunds advokat den 7. maj 2002 bebudet
et radikalt kursskift. Et af stridspunkterne i
sagen, der blev anlagt i 1999, var, om et
bestillingskontor kunne sagsøges og agere
uafhængigt af den lokale DTF-lokalforening
("økonomiske forening"). Ved Vestre
Landsrets dom af 3. december 2001 blev det
fastslået, at den økonomiske forening
og det lokale bestillingskontor er to separate
juridiske enheder. Dommen blev anket den 10.
december 2001. I et processkrift til
Højesteret frafalder DTFs advokat nu et af
de synspunkter, der i mange år har
været en af forbundets mærkesager.
Med anerkendelse af
bestillingskontorer som selvstændige
juridiske enheder åbnes nye perspektiver for
dansk taxikørsel. Med et bestillingskontor
som en enhed adskilt fra DTFs lokalforening er det
svært at forestille sig at det i
længden er holdbart, at det kun er medlemmer
af DTF, der har mulighed for at vælge
ledelse, stemme om budget og regnskab m.v.
Relevante links:
Information
om Vestre Landsrets dom af 3. december 2001
Dansk
Taxi Forbunds website
Omtale
af Vestre Landsrets dom på Dansk Taxi
Forbunds website
|