Efterfølgende korrespondance mellem parternes advokater om fremtidige sager om idømmelse af disciplinærbod:

Sagsøgers advokats skrivelse af 12. oktober 2000 til sagsøgtes advokat

Sagsøgtes advokats skrivelse af 16. oktober 2000 til sagsøgers advokat

Sagsøgers advokats skrivelse af 18. oktober 2000 til sagsøgtes advokat


Liste over disciplinærbodssager vedrørende medlemmer af De frie Vognmænd, Sønderborg

 

1. Disciplinærbodssag 0 - "Jensens Bøfhus"

Klagepunkt.

Klage af 2. marts 1999 underskrevet af chauffør Bo Christensen og "Benny Poulsen Vognmand - vogn 5" (bevilling nr. 5 er taxivognmand Benni P. Paulsen). Der klages over, at vogn 3 skulle have "stjålet" en tur fra Jensens Bøfhus s.d. kl. ca. 21:00.

 

Sagsbehandling i Sønderborg Taxas Bestillingskontor.

Brev af 9. marts 1999 til Peter Krieger med anmodning om en udtalelse. Udtalelse afgivet af undertegnede ved brev af 25. marts 1999.

 

Afgørelse truffet af Sønderborg Taxas Bestillingskontor.

Brev af 25.marts 1999 meddelt, at sagen blev betragtet som afsluttet.

 

2. Disciplinærbodssag I - "Kærhaven/blodkørsel til Haderslev"

Klagepunkt.

Klage over adfærd den 8. februar 1999. Skriftlig klage aldrig fremlagt.

 

Sagsbehandling i Sønderborg Taxas Bestillingskontor.

Peter Krieger anmodede om aktindsigt den 9. marts 1999. Anmodning om aktindsigt gentaget i faxskrivelse af 15. marts 1999. Ved skrivelse af 16. marts 1999 fra bestillingskontoret er anmodningen om aktindsigt henvist til Sønderborg Kommune. Aktindsigt aldrig modtaget.

 

Afgørelse truffet af Sønderborg Taxas Bestillingskontor.

Tildeling af disciplinærbod på kr. 500,- ved brev af 9. marts 1999.

 

Appel af afgørelse om disciplinærbod.

Stævning af 18. marts 1999. Sønderborg Taxas Bestillingskontor tog bekræftende til genmæle den 24. juni 1999. Sagen sluttet ved retten den 13. august 1999. Foreningen De Frie Vognmænd som mandatar for Peter Krieger tillagt sagsomkostninger med kr. 2.500,-. Beløbet figurerer i bestillingskontorets årsregnskab for 1999 under den ukorrekte benævnelse "retsafgift".

 

3. Disciplinærbodssag II - "taxameterattest"

Klagepunkt.

Manglende fremsendelse af taxameterattest til bestillingskontoret, jf. bestillingskontorets breve af 7. april 1999 og 15. april 1999.

 

Sagsbehandling i Sønderborg Taxas Bestillingskontor.

Varslingsskrivelse af 15. april 1999.

 

Afgørelse truffet af Sønderborg Taxas Bestillingskontor.

Disciplinærbod af 5. maj 1999, kr. 500,-.

 

Appel af afgørelse om disciplinærbod.

Stævning af 17. maj 1999. Bod annulleret ved dom afsagt den 25. november 1999 af Retten i Sønderborg. Foreningen De Frie Vognmænd tilkendt sagsomkostninger med kr. 2.500,-.

 

4. Disciplinærbodssag III - "Martin Loft"

Klagepunkt.

Anonym kundeklage dateret 21. februar 2000 fra "Martin Loft".

 

Sagsbehandling i Sønderborg Taxas Bestillingskontor.

Varslingsskrivelse af 28. februar 2000. Udtalelse er afgivet 1. marts 2000 af undertegnede.

 

Afgørelse truffet af Sønderborg Taxas Bestillingskontor.

Disciplinærbod af 25. marts 2000 stor kr. 1.500,-. Ikke angivet i bodsskrivelsen med henvisning til hvilket forhold boden blev idømt.

 

Appel af afgørelse om disciplinærbod.

Stævning udtaget den 27. marts 2000. Svarskrift afgivet den 12. maj 2000 af advokat Jørgen Juul angiver ikke med henvisning til hvilken adfærd disciplinærboden var idømt. I duplik af 20. juni 2000 oplyses, at sagen vedrørende "Martin Loft" var frafaldet. Samme retssag videreført vedrørende sag 5 nedenfor.

 

5. Disciplinærbodssag IV - "Falck-kørsel"

Klagepunkt.

Afvikling af tur for Falck A/S den 16. februar 2000, hvor vognmand Peter Krieger opkrævede kontant betaling med henvisning til, at Falck A/S afviste at honorere regninger udsendt af foreningen De Frie Vognmænd.

 

Sagsbehandling i Sønderborg Taxas Bestillingskontor.

Varslingsskrivelse af 28. februar 2000. Udtalelse afgivet den 3. marts 2000 af undertegnede.

 

Afgørelse truffet af Sønderborg Taxas Bestillingskontor.

Disciplinærbod af 5. maj 1999 stor kr. 1.500,-. Skrivelsen angiver ikke med henvisning til hvilket forhold disciplinærbod idømmes.

 

Appel af afgørelse om disciplinærbod.

Stævning udtaget den 27. marts 2000. Svarskrift afgivet den 12. maj 2000 af advokat Jørgen Juul angiver ikke med henvisning til hvilket forhold disciplinærboden er idømt. I duplik af 20. juni 2000 oplyses det, at sagen vedrører afviklingen af Falck-turen den 16. februar 2000. Sagen verserer ved Retten i Sønderborg som BS 317/2000.

 

6. Disciplinærbodssag V - "Jørgen Damgaard"

Klagepunkt.

Jørgen Damgaard, Revisionsfirmaet KPMG, skulle telefonisk have "klaget" over, at en bestilt vogn ikke kom for at afhente ham. Ved telefonisk henvendelse oplyste Jørgen Damgaard overfor undertegnede, at han ikke havde kontaktet bestillingskontoret for at "klage". Jørgen Damgaard oplyste, at det ikke var korrekt som anført af bestillingskontoret, at han skulle være kommet for sent til et møde i Vojens.

 

Sagsbehandling i Sønderborg Taxas Bestillingskontor.

Varslingsskrivelse af 16. maj 2000. Udtalelse afgivet af undertegnede den 26. maj 2000.

 

Afgørelse truffet af Sønderborg Taxas Bestillingskontor.

Udtalelse af 26. maj 2000 er ikke besvaret. Undertegnede har den 24. juli 2000 meddelt bestillingskontoret, at jeg betragter bestillingskontorets tavshed som udtryk for, at bestillingskontoret har frafaldet sagen.

 

7. Disciplinærbodssag VI - "Falck-kørsel"

Klagepunkt.

Mundtlig klage fra en "kollega" tilsluttet Sønderborg Taxas Bestillingskontor, og at vognmand Kurt Ejgil Kjær den 6. juni 2000 ikke havde afviklet en bestilling på kørsel udført for Falck A/S.

 

Sagsbehandling i Sønderborg Taxas Bestillingskontor.

Varslingsskrivelse tilsendt Kurt Ejgil Kjær pr. telefax den 7. juli 2000 kl. 14:00. Skrivelsen er dateret den 3. juli 2000. Kurt Ejgil Kjær har anmodet om aktindsigt ved faxskrivelse af 10. juli 2000 kl. 15:16. Der er ikke fremkommet yderligere aktindsigt end en henvisning til en mundtlig klage fra en "kollega". Kurt Ejgil Kjær har afgivet udtalelse i sagen den 20. juli 2000 kl. 19:19.

 

Afgørelse truffet af Sønderborg Taxas Bestillingskontor.

Bod idømt den 15. august 2000 med kr. 750,-.

 

Appel af afgørelse om disciplinærbod.

Stævning udtaget den 28. august 2000. Sønderborg Taxas Bestillingskontor og Sønderborg Taxas Økonomiske Forening har taget bekræftende til genmæle i svarskrift af 21. september d.å. Erkenderdom er afsagt af Retten i Sønderborg den 3. oktober 2000. Foreningen De Frie Vognmænd som mandatar for Kurt Ejgil Kjær er tilkendt sagsomkostninger med kr. 2.500,-.

 

18. oktober 2000

Henrik Karl Nielsen