HENRIK KARL NIELSEN

ADVOKAT (H)

Domme og andre afgørelser om kontokørsel


 

Vestre Landsrets dom af 17. februar 2004

Bestillingskontoret Aabenraa Taxa blev pålagt at betale erstatning til to vognmænd, som i sommeren 1999 var blevet udelukket fra andel i kørsel for bestillingskontorets største kontokunde.

 

Højesterets dom af 19. august 2003

I en principiel dom fastlægger Højesteret principperne for bestillingskontorernes administration af kontokørsel.

 

Vestre Landsrets dom af 3. december 2001

Tre vognmænd fik medhold i krav om erstatning over for Sønderborg Taxas Bestillingskontor og Sønderborg Taxas Økonomiske Forening. Forening og bestillingskontor er to selvstændige juridiske enheder. Dommen er delvis anket, men de idømte erstatninger er betalt af Dansk Taxi Forbund den 11. juli 2003 ved check.

 

Aabenraa kommunes Teknik- og Miljøforvaltnings afgørelse af 3. oktober 2000

Pålagt Bestillingskontoret Aabenraa Taxa at bringe kørsel for Taxa Bus Sønderjylland ApS til ophør og bringe aftalegrundlaget i overensstemmelse med taxibekendtgørelsens § 30.

 

Sønderborg Kommune, Teknisk Forvaltning, afgørelse af 1. oktober 1998

Kontrakter om kontokørsel skal indgås af Sønderborg Taxas Bestillingskontor og ikke Sønderborg Taxas Økonomiske Forening. Pålagt Sønderborg Taxas Bestillingskontor at sørge for, at medlemmer af bestillingskontoret, som ikke er medlemmer af Sønderborg Taxas Økonomiske Forening får adgang til på lige fod med øvrige medlemmer at deltage i alle kontrakter om kontokørsel mod at deltage i betalingen af administrationen heraf. 

 

Sønderborg Kommune, Teknisk Forvaltning, afgørelse af 22. december 2000

Sønderborg kommunes Tekniske Forvaltning udtalte i afgørelse af 22. december 2000, at forfordeling af nogle vognmænd i forhold til andre var i strid med det princip om ligelig fordeling, som gælder for bestillingskontorer. Indskærpet overfor Sønderborg Taxas Bestillingskontor, at kørslen skal fordeles ligeligt blandt de tilsluttede vognmænd.